Det kan godt være, at det bare gælder om at være med, men det er da virkelig fantastisk, når man vinder! I går vandt Mindshare Den taktiske pris til Årets Rambuk for en kampagne, vi har lavet for Nike: Nike Free Run ID.
Læs casen på Mindshares blog her.
Tænkt hvis du som dygtig ’Facebook’er kunne bruge din høje sociale kapital på at blive belønnet af dine yndlingsbrands. Med Involver og Klouts nye Facebook widget, er denne tanke ikke langt fra at blive virkelighed, men hvilke konsekvenser har det for tilliden på Facebook og for de sociale mekanismer, der driver det populære, sociale netværk?
Social marketing-platformen Involver, annoncerede i går et samarbejde med Klout, som måler influeringsgrad på Twitter- Facebook og LinkedIn-brugere. Du kan udregne din egen Klout-score her og se om du har potentiale for at få VIP-behandling, af de brands, du er fan af – for det er netop det, samarbejdet mellem Involver og Klout udmunder i.
Klout måler således indflydelse på tværs af det sociale internet, og indtil nu har Klout været brugt til, at man som bruger kan afgøre, hvor meget indflydelse, man får ud af sit sociale engagement og sin aktivitet på Facebook, Twitter og LinkedIn – men nu kan denne indflydelse altså bruges af brands. Involver har lavet en Facebook widget, som bruger Klouts teknologi til at bedømme, hvilke fans på et brands Facebook-page, der er mest indflydelsesrige. Brandsene kan så vælge at lave specielle deals for de mest indflydelsesrige og invitere dem til produkt-launches, modeshows, give dem samples osv., da deres interaktion med brandet har indflydelse på andres.
Ifølge Involver repræsenterer deres Klout-teknologi en mere sofistikeret måde for brands at interagere med deres målgrupper på, idet den kombinerer segmentering med loyalitetsprogrammer og belønning. Ved at tilbyde forskelligt indhold til fans, afhængigt af, om de har en høj eller en lav Klout-score, kan applikationen opfordre til både kort- og langsigtet deltagelse, idet fans vil stræbe efter at højne deres Klout-score for at tjene mere og bedre indhold.
Tanken er ikke ny. Mange brands og NGO’er bruger i dag med succes indflydelsesrige ambassadører til at promovere deres produkter eller sager. Her er Ford et godt eksempel fra min egen andedam på, hvordan ambassadører kan være med til at sprede information og brande en bil via kreative ambassadørprogrammer og nye medier. Tjek vores livsstilssite og læs ambassadørernes blogs eller se casen Boost, der også involverer ambassadører. Vi kender ligeledes fænomenet fra indflydelsesrige bloggere, der har fat i interessante målgrupper, og som modtager varer, invitationer og goodiebags – især fra modeindustrien – i håb om, at de vil skrive om det .
Med Involvers nye Facebook-teknologi kan almindelige mennesker nu nyde godt af at have en høj social kapital – måske så meget at de ligefrem bliver belønnet for det. Indtil videre kan man se widget’en brugt hos Audi USA, der på Facebook giver deres fans en brandoplevelse, der er direkte proportionel med deres Klout-score. På pagen bliver de fans, der tillader pagen at udregne deres klout-score, belønnet.
Selvom jeg ser spændende potentialer i det nye samarbejde, kan jeg ikke lade være med at være bekymret over, om brands favorisering af nogle fans over andre går ud over den sociale oplevelse, der må siges at være Facebooks hovedprodukt, når man ser det fra brugernes synsvinkel. Bliver penge eller andre belønninger pludselig en del af Facebook-oplevelsen, kan det have stor indflydelse på, hvordan brugerne interagerer med hinanden og med brands. Ydermere udfordrer den nye teknologi brugernes tillid til hinanden: Hvis man ikke ved, om en bruger er blevet belønnet for at dele et bestemt link, eller om vedkommende reelt anbefaler det, fordi det er godt, er det, for mig at se, svært at bevare tilliden til sine relationer. Og det er tilliden i relationerne, der gør, at en Facebook-brugere tror på en anbefaling fra en ven og ikke fra et brand. Brydes tilliden, brydes en af de største kommercielle fordele ved at engagere brugere på Facebook også.
Facebook er lige nu et godt filter: det er kun det, mine venner finder interessant, der når mig. Men hvis mine venner bliver belønnet for at mene noget bestemt om et bestemt brand, ødelægges mit sociale filter. Og så er hele Facebooks økosystem i fare.
For at den nye teknologi skal kunne anvendes succesfuldt, må der i min optik kommunikeres tydeligt, hvornår nogen deler eller interagerer med noget, fordi de bliver belønnet for det – nøjagtigt som vi ser det på ambassadøraftaler og blogsamarbejder. Jeg kender desværre ikke teknologien godt nok endnu til at vide, om dette rent faktisk også er tilfældet – men jeg er spændt på at se, hvordan det bliver taget imod – og jeg er spændt på at høre andres holdninger. Hvad er din?
Man kunne i går eftermiddags i Børsen læse en historie om, at en medarbejder fra et mediebureau havde kritiseret SAS på Facebook: Hvordan kan de prale af, at de har nul gebyrer, når de tager sig betalt for at kunden selv bestiller rejsen?
Historien går på, at det mediebureau, der er tale om, har Norwegian som kunde, hvorfor medarbejderne ikke må ytre deres personlige mening om en konkurrent – offentligt. For ja, Facebook er offentligt, det ved vi – og det hvis vi havde glemt det, viste Ditte Okman, hvordan man ikke skal gøre, Men ærlig talt; er der en historie her?
Er der virkelig grund til, at artiklen i Børsen, der i øvrigt har titlen: Norwegian-rådgivere sviner SAS til på Facebook, hævder at: Kampen om kunderne mellem de to store nordiske luftfartsselskaber Norwegian og SAS har nået helt nye højder? Og var der virkelig grund til at involvere Norwegian for at spørge, om de vil give SAS en undskyldning for noget, en ansat (som de måske slet ikke kender, og som sikkert ikke arbejder på kunden) på virksomhedens mediebureau har ytret din personlige frustration over, at SAS tager gebyr ved bestilling af billetter? Jeg synes det ikke. Havde dette været en del af mediebureauets strategi, havde de nok valgt at lade andre end egne medarbejdere kritisere luftfartsselskabet – eller indset at det var en dårlig idé længe inden, det skete…
Jeg er meget enig i, at virksomheder bør have en politik for, hvordan man gebærder sig på Facebook eller andre sociale medier – især når de selv arbejder med strategisk brug af disse. På Facebook er business og privatliv ikke adskillelige, og de ting, man poster, har konsekvenser. Og nej, medarbejderen skulle ikke havde udtalt sig om en konkurrent på Facebook. Men på den anden side, kan jeg ikke se miseren her. Sikke et detektivarbejde journalisten må have lavet for at finde ud af, at personen bag Facebook-kommentaren er medarbejder i et mediebureau og at samme mediebureau har Norwegian som kunde.
Da jeg har været glad for mit job hos Socialsquare, for mine kollegaer, vores arrangementer og for de kunder, jeg har arbejdet sammen med, har det været en svær beslutning at forlade en god arbejdsplads for nye, ukendte udfordringer.
Da jeg blev kontaktet af Mindshare, var jeg i første omgang sikker på, at det job, de søgte en kandidat til, ikke var noget for mig. De var jo sikkert bare et super-kommercielt mediabureau, der ikke forstod hverken dialogisk kommunikation eller socialitet – mine kæpheste. Og jeg havde jo et job. På flere opfordringer fra mine nærmeste takkede jeg alligevel ja til at mødes med chefen for Invention-afdelingen for at høre nærmere. Det første møde blev til endnu ét med en projektleder i afdelingen – hvilket førte til en personlighedstest og endnu et møde med kontaktchefen. Til min overraskelse kunne Mindshare fremvise virkeligt spændende cases for nogle af Danmarks største brands. Og tilmed havde de formået at involvere og aktivere interessenter og målgrupper gennem dialog og sociale medier. De stod nu og manglede en projektleder, som kunne tage udgangspunkt i sociale medier, men integrere disse i 360 graders løsninger – for nogle virkeligt interessante kunder. Disse kendsgerninger og det faktum, at Mindshare besidder et importerende analyseapparat, som kan producere tal, der kan overbevise selv den mest konservative marketingschef om, at sociale medier rykker ved brandopfattelse og loyalitet, gjorde, at jeg sagde ja, da jeg blev tilbudt jobbet.
Mine Socialsquare-kollegaer har været fantastiske og lykønsket mig og hurtigt overtaget mine projekter. Tusind tak for det – og tak for denne gang. Jeg håber på at kunne arbejde sammen med hver og én af jer igen en dag.
Mindshare har taget mig til sig med åbne arme. Dog har de stukket mig en PC (og en Thinkpad) så jeg nærmest forfra skal lære genvejstaster og knapper med f’er på…. Det går fremad, og det bliver opvejet en fantastisk kundeportefølje, nye søde kollegaer og en hel masse personalegoder, som jeg endnu ikke har fået styr på. Jeg glæder mig til at blive en integreret del af en kæmpe organisation og et af verdens største netværk.
Jeg har været så heldig at have besøg at hackere på min blog. Hvorfor nogle vil hacke en blog som min, der på en god dag måske har 20 besøgende, er mig en gåde, men ikke desto mindre var oplevelsen en anledning til at se, hvad Twitter kan. Og jeg er dybt imponeret.
For det første var det ikke mig selv, men Claus Dahl @claus, der opdagede, at noget var i gærde:
Nu ærgrer det mig selvfølgelig, at jeg ikke har taget et screen dump at sitet, men det er ikke lige, det man tænker på i situationen.
Mit svar var:
Og da jeg en time senere kom ud af et møde, opdagede jeg, at Claus havde sat himmel og hav i bevægelse på Twitter, og at x WP-kompetente twittere havde tilbudt deres råd og assistance for at rede min sølle blog. Og at andre havde opdaget, at bloggen var nede og informeret mig over DM.
De kære tweeps vidste jo ikke, at jeg allerede havde al den hjælp, jeg kunne tænke mig i Kåre fra @dejliglama. Det er Kåre, der i sin tid har hjulpet mig med at flække bloggen sammen, og efter et par Twitter DMs og en enkelt mail med brugernavn og password var bloggen oppe at køre igen. Tak Kåre.
For det første, er jeg dybt imponeret over, at nogen i det hele taget trykker på det lille blog-link på Twitter, Facebook eller LinkedIn og opdager, at bloggen er nede. Jo, jeg bruger Google Analytics, men jeg er der ikke så tit, da tallene derinde ikke plejer at være særligt ophidsende, fordi jeg ikke har været så flittig til at opdatere. For det andet er det da fantastisk, at folk, jeg ikke kender gider give råd om, hvordan man får en hacker smidt af. Så tak for det alle sammen. Twitter rules – men det vidste jeg faktisk allerede godt. Og fra nu af skal jeg nok back’e op. Og blogge noget mere, så der er noget til dem, der kigger forbi.
Følgende artikitel er publiceret i Markedsføring Nr. 2, 15.02 2011
Det er ingen hemmelighed, at individer med det sociale internet har fået et rum til at tale om, anbefale eller kritisere virksomheder og brands. Samtidig har virksomheder fået en mulighed for at undersøge, hvordan der tales om dem, og de er så småt begyndt for at få øjnene op for værdien af at lytte efter, hvad der bliver sagt. Der måles både på reputation, brand awareness kampagnesucces og på, om samtalerne overvejende er positive, negative eller neutrale for at se, hvordan brandet befinder sig i markedet.
Så langt så godt. Selvfølgelig skal du måle på, om marketingkampagnerne virker eller om interessenter omtaler brandet negativt eller positivt. Men nu er det altså på tide at taget skridtet videre og tilbyde den service, som kunderne rent faktisk spørger efter og forventer, når de omtaler dit brand på sociale medier. Forbrugerne forventer organisationers tilstedeværelse online. Og når de spørger til dine produkter eller ydelser på Facebook, Twitter eller i diskussionsfora og på blogs, forventer de, at du kan svare. Men du skal svare, hvor der bliver spurgt.
Et eksempel
For nyligt tabte de danske Twitterbrugere underkæben i en sag, hvor en dansk virksomhed rent faktisk lyttede til deres kunders samtaler om produkter og satte ind for at løse et problem for derefter at få skældud af pressen og Forbrugerrådet. Det drejer sig om Fullrate-kunde, Lara Mulady, der på Twitter gav udtryk for sin frustration over, at hendes internet ikke virkede. Kort tid efter fik kunden en email fra Fullrate, der havde set hendes tweet og gerne ville hjælpe. Lara fik en ny router og var glad – og selvfølgelig fortalte hun sine Twitterfollowers og Facebookvenner om den gode service, hun havde modtaget. Da det ikke kun er virksomheder, men også journalister, der overvåger sociale medier, blev historien hurtigt opsnappet af pressen, der mente, at Fullrate-kundens privatliv var blevet krænket, hvorfor Forbrugerrådet blev spurgt til råds. Historien viser, at selvom virksomheder forstår nettets samtaler og er klar til at udvise god service, er det en balancegang hvornår, kunden føler sig godt behandlet og hvornår han eller hun føler sig overvåget. Det er spam, hvis en virksomhed, hver gang de hører deres eller konkurrentens navn nævnt, fremsøger afsenderes email-adresse eller telefonnummer for at sælge en ny og bedre løsning. Uden tvivl. Fullrate lavede i ovenstående eksempel den lille fodfejl at søge efter kundens email og kontakte hende der i stedet for at svare direkte på Twitter, idet de ikke have en Twitterprofil – som for mig at se er den mest alvorlige fejl.
Er man allerede bevist om kundernes samtaler på sociale medier, burde man også have taget stilling til, hvordan man svarer og hjælper dem. Svaret bør ligge der, hvor samtalen forgår – ikke mindst så andre kan få glæde af det samt for den brandingmæssige værdi der ligger i at vise, at man er til stede, og at man hjælper. De sociale medier er i dag blevet et værktøj på linje med det, telefonen var, da den blev opfundet, men nu kan alle følge med i, hvad der bliver sagt. Når nogen ringer, tager vi telefonen og svarer på spørgsmålet – i telefonen. Vi leder ikke efter vedkommendes postadresse og svarer der. På samme måde bør virksomheder betragte de sociale medier som endnu et værktøj hvormed de kan være tæt på deres kunder, indgå i dialog, svare på spørgsmål og lytte til kundernes behov.
Læg en strategi
Det er altså tid til at lægge en strategi for, hvor man er til stede, hvilke samtaler man skal deltage i og hvilke, man skal holde sig udenfor. Til dette formål skal det ligeledes klarlægges, hvor kunderne er og hvor, der i så fald skal lyttes.
Er organisationen uerfaren, når det kommer til monitorering , kan en god øvelse være at afprøve de gratis monitoreringstjenester som Addictomatic eller Social Mention for at finde ud af, hvor jeres kunder taler om jer. Med tiden bør I, ud fra formål, målgruppe og handlingsproces samt hvilke funktionaliteter I kræver af et monitoreringsværktøj vælge eller selv udarbejde et passende værktøj, som understøtter den strategi, I lægger for monitoreringen og deltagelsen. Jeres monitoreringsstrategi bør selvfølgelig også indeholde handlingsplaner for, hvordan I håndterer eventuel negativitet eller regulære kriser på sociale medier ligesom I internt i organisationen skal placere ansvaret for, hvem der monitorerer, hvem der indgår i hvilke dialoger samt hvem, der tager de værdifulde indsigter, I opnår gennem monitoreringen, videre.
Brug de indsigter I opnår via monitoreringen til at skabe værdi; svar, når der er brug for det, tag jeres kunders feedback alvorligt og ændr det i jeres forretning, som kunderne er utilfredse med. Vær ærlig i kommunikationen og vis, at I vil jeres kunder, og at I er åbne overfor at interagere med dem.
Inde på Socialsquare er vi stolte over, at Salget.net – et socialt netværk, vi har lavet sammen med Business Danmark, Business Danmark Uddannelse og Business Danmark Recruiting, har fået en god medfart.
Vi er, efter kun en måned i luften, over 500 medlemmer, og vi udvikler løbende sitet med nye funktioner – sammen med brugerne. Hele sitet er udviklet i samarbejde med de personer, der skal bruge det. Vi har lært målgruppen godt og kende og spurgt dem til råds gennem hele processen. Resultatet er et dynamisk og socialt interessefællesskab, hvor brugerne kan udvide deres faglige netværk ved at oprette relationer til hinanden. Her er mulighed for at skrive og kommentere på indlæg og diskutere salgsrelaterede emner og oprette events i grupper. Vi har flere spændende funktioner på tegnebrættet, som lanceres løbende.
Socialsquares rolle har været at foretage en forundersøgelse for at afdække behovet for et netværk for målgruppen og ud fra dette skabe selve konceptet, designet, informationsarkitekturen og funktionerne for sitet. Her udover har vi uddannet nøglepersoner hos Business Danmark og Business Danmark Uddannelse i community management, deltagelse og blogging.
Alle sælgere på samme side
Der er over 200.000 mennesker, der arbejder med slag i Danmark. Ja, endnu flere hvis man tæller markedsføring med. De arbejder med vidt forskellige ting, men har den faglige identitet til fælles. Tidligere har sælgeren på den jyske landevej ikke haft direkte adgang til ligesindede, til at søge sparring og inspiration, men med Salget.net, søger Business Danmark at give en platform, hvor sælgere kan dele viden, netværke og udvikle sig sammen. Man kan argumentere for, at en god sælger aldrig afslører sine kneb, men faktum er, at der allerede er godt gang i videndelingen ovre på sitet, så det bliver spændende at følge med i, hvordan sælgerne udvikler dem selv og deres fag i fællesskab.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde videre med projektet og følge med i aktiviteterne på sitet. Tjek det ud og lad mig høre, hvad du synes.
“For just one moment, think of what might happen if one billion people on the earth were to be breathing in and out in perfect unison, creating one Universal breath flow. What impact could this have on humanity and the entire living Universe?”
Dette spørgsmål stiller websitet doasone.com, der har som vision at få hele verden – eller i hvert fald en milliard individer til at trække vejret synkront for at sætte fokus på sund og bevidst vejrtrækning og inspirere hele menneskeheden til at føle forbundethed gennem synkron vejrtrækning.
Som yogaudøver er jeg selvfølgelig overbevist om, at kontrolleret vejrtrækning er gavnligt for både det fysiske og mentale helbred. Pranayama, som er ashtangayogaens fjerde gren, er åndedrætskontrol med det formål at opbygge livskraft og åbne op for den mere meditative del af yogaen – og på et lidt mere jordnært plan – give mere ilt til blod og hjerne. Og hvis åndedrætskontrol kan gavne individet, er der måske også mulighed for, at det kan gavne fællesskabet og følelsen af forbundethed. Om det kan rede verden, skal jeg ikke kunne sige.
I alle tilfælde er jeg en sucker for både teknologi og yoga – og herunder pranayama, så selvfølgelig skal doasone nævnes her. Tjek det ud, træk vejret, mediter og tænk gode tanker for menneskeheden. Sitet har godt potentiale for at sprede den gode idé, men jeg savner at kunne se, hvem der er online i stedet for kun at kunne se, fra hvilke lande andre er online. Jeg elsker dog idéen om, at sitet skaber mulighed for, at man kan recitere Ohm eller trække vejret synkront med resten af verden…
I den sidste tid har vi på socialsquare haft særligt fokus på den sociale organisation. Gennem research, dialog og et gå-hjem-møde med interesserede har vi set nærmere på, hvilke udfordringer det sociale kan løse i organisationen, hvilken værdi, det giver og hvordan, man får det hele til at ske. Det er der kommet et white paper ud af, som du kan downloade her, hvis du har lyst.
De fleste mediebureauer er så småt ved at erkende, at de traditionelle medier er under pres og at den (især unge) konsument i stigende grad orienterer sig i online netværk som Facebook og Twitter – og på blogs. Virksomhederne har for længst fået øje på værdierne ved at interagere og skabe direkte dialog med deres kunder via Facebook , og de har opdaget, at nutidens forbruger stoler mere på sine venner, når det handler om anbefalinger af produkter – end på markedsføring. Netop derfor er blogs også blevet et populært medium for markedsføring.
Bloggen, der tradionelt set er i familie med dagbogen og skaber ofte en næsten personlig relation mellem afsender og modtager, er en oplagt mulighed for at promovere produkter, for på bloggen springer indholdet jo ud fra bloggerens egne interesser og passioner. Og en anbefaling her betyder en objektiv anbefaling. Eller gør det? En bannerreklame eller Google AdSense på en blog er let at identificere som kommercielt indhold, og vi ved, at hvis vi som forbrugerne klikker her, kommer vi videre til indhold direkte afsendt af producenten. Anbefales produktet direkte i indlægget på bloggen, er vi måske mere tilbøjelige til at tro, at anbefalingen er objektiv, selvom den i virkeligheden udspringer af et kommercielt samarbejde mellem virksomhed og blogger.
Jeg er ikke imod, at bloggere tjener penge på deres blogs. Tænker jeg nærmere over det, synes jeg tvært imod, at det ville være en skøn tjans at blogge for penge. Men skylder bloggeren ikke sin læserskare, som over (lang) tid er opbygget via gensidig deltagelse og ikke mindst tillid, at markere skidt fra kanel og fortælle, hvornår der er tale om en reel anbefaling og hvornår, anbefalingen er kommerciel? Problemet er bare, at promoveringen på en blog bliver en hel traditionel promovering, når den er italesat som reklame, så måske står vi i virkeligheden i lidt af et paradoks: reklamen kan med fordel gøre brug af blogs som medie, da bloggerens relationer er forankret i tillid. Men er tilliden ikke brudt, når bloggeren indgår i kommercielle samarbejder uden at gøre sine læsere opmærksom på det?